Sokka fra Annexgården - DK2004201883

TIL SALG: Sokka er vores nye familiehest. Hun er rolig, stabil og har let til tølt. Desværre har hun udfordringer i vores flok, hvorfor vi har valgt at søge et hjem til hende, hvor hun passer bedre ind.

Sokka sælges som skovturshest til en rytter, der søger en stabil ridehest med let til tølt.

Sokka er en smuk minimalbroget hoppe på 141. Hun kommer som den første på marken og vil gerne have menneskekontakt.

Sokka er 4½ gænger med fuldt adskilte gangarter. Hun har middel/under middel vilje og er meget styrbar. Hun har let ved tølt, og den er ren. I videoen ses hun i alle gangarter (rytteren er 180 cm høj).

Sokka kan stå stille i perioder og rides uden problemer. På videoen er det anden gang vi rider hende, siden vi hentede hende til Svendborg 5 uger tidligere. Hun kan gå forrest men er pt mest vandt til at gå bagerst – det klarer hun uden behov for at overhale. Hun har ikke været vandt til at blive redet ud alene, så det vil kræve lidt træning.

Hun har ingen tendens til forfangenhed. Hun kan sagtens gå på græs og forblive slank. Hun er typen, som ved drægtighed, og så længe føllet diger, skal have ekstra foder. Hun har haft ét føl og klarede moderskaber rigtig godt.

Sokka er sund og rask og har ingen sommereksem. Hun har stærke hove og behøver ikke nødvendigvis at gå med sko (afhænger af hvor der rides). Hos os har hun lige fået sko på, da jorden og ridestierne pt er meget hårde og virker ligesom sandpapir.

Sokka står helt stille under kørsel, men er vanskelig at læsse. Det arbejder vi på og med en halv times træning, går hun nu gennem traileren uden problemer. Trailertræning arbejder vi videre med i de kommende uger.

Pris 27.000 kr.

 

UDFORDRINGEN

Prisen afspejler, at Sokka kan have udfordringer i en flok, hvilket også er årsagen til, at vi sætter hende til salg efter kun 5 uger. Vi har en flok på 5-8 heste, der går sammen i én stor flok. Hopperne kommer til og fra bedækning og ombedækning, og unghestene kommer og går også. Sokka har ikke kunnet håndtere de mange hopper og brunster, og hun reagerer ved at stresse og hyrde hopperne på skift. Vi har kun set hende i ro her, når hun gik sammen med 1-2 andre hopper. Men her deler vi ikke hestene op, så derfor passer vores rammer desværre ikke til hende. (Hun passer ellers 100% til vores behov for en stabil tølthest til skovture, så det er rigtig ærgerligt!)

De foregående seks år har Sokka gået i en flok, hvor hun var eneste hoppe med 4-5 vallakker. Det har været helt uden problemer.

Sokka sælges kun til et hjem med:

  • Løsdrift og adgang til græsfolde.
  • En meget lille flok, hvor hun skal gå med 1-2 hopper, eller sammen med en flok vallakker.
  • Et hjem eller opstaldningssted uden stor udskiftning blandt hestene.

Sokka sælges til en voksen rytter, men hun kan sagtens også rides af store børn.

Man kan kun komme og se og prøve hende, hvis man kan tilbyde ovenstående forhold.

Stabil familiehest

Afstamning

BLUP