Jónina fra Isafold - DK2007202213

SOLGT

Jónina er en stor og stærk hoppe, som både Sophia og Susanne rider ture på i skoven. Hun kan lide at springe og elsker vand. Hun er en klassisk Isafold-hoppe med et grundroligt sind og masser af fremdrift. Hun er meget opmærksom på sine mennesker og vil helst være den foretrukne hele tiden 🙂

Avl: Vi ville gerne avle et par føl på Jónina og Susannes anden ridehest Skotta, så de kunne være drægtige og rides på skift, men desværre kan ingen af de to hopper kan blive drægtige. Da Susanne højst rider 1-2 gange om ugen, dur det ikke med to motionskrævende heste. Jónina er den normale hest af de to, og derfor sælges hun.

Fysik: Jónina er en stor hoppe på 144 cm. Hun er af den gammeldags, robuste type med et ben i hvert hjørne. Hun er først tilredet som 10-årig, så der er mange år tilbage i hende. Lige nu er hun lidt småtyk, da hun ikke er redet i perioden, hvor vi har forsøgt at få hende ifolet. Jónina er naturligvis passet med vitaminer, vaccinationer og smed mm.

Gangarter: Jónina er 4-gænger med symaskinetølt. Hun har klart adskilte gangarter, som alle er lette at sidde i. Trods det lidt tunge ydre, så er hun let på tøjlen og kan sættes op i gear med få signaler.

Sind: Jónina elsker opmærksomhed og vil gerne vælges. Hun nusser gerne og kan strigles i timevis. Som ridehest er hun rolig med masser af fremdrift. Hun elsker en god galop og er altid styrbar. Hun elsker ture i skoven og til havet. Hun kan rides på bane, men det er ikke hendes foretrukne sted – med mindre det er ovalbanen med mulighed for en hurtig galop. Hun er trafiksikker også over for traktorer. Lastbiler ved vi ikke noget om, da vi ikke har mødt nogen, når vi har været på tur med hende.

Flokadfærd: Hun klarer sig fint i flokken, men kan ikke med alle. Hun kan godt være lidt usikker på de andres signaler og er derfor kun tætte venner med få af hestene. Hun skal gå i ren hoppeflok, da vallaker stresser hende. Hos os har hun adgang til store marker og løsdrift hele året, og om vinteren kommer hun på boks om natten. Det giver hende ro til at ligge ned og sove, og vi kan samtidig skrue lidt ned for fodermængden.

Trailerlæsning: Hun kan sagtens læsses i trailer ved brug af en spand foder. Stresser vi ved læsning, så tager det lidt længere tid (måske 5 min), men vi presser aldrig.

Jónina sælges kun til rette hjem, og vi forbeholder os ret til at vælge blandt interesserede købere.

Stor og smuk hoppe

Afstamning

Jónina er efter hingsten Hárekur fra Isafold, der har vundet DM i alrid to gang og avler store alsidige afkom med godt sind.

BLUP