Hestevenligt

OMRÅDE

Stald Tankefuld ligger midt i naturen tæt på Svendborg. I nærområdet er der fantastiske muligheder for at ride i naturen og på baner, og der er mulighed for at uddanne både rytter og hest. Når man har islandske heste, så blir det bare ikke meget bedre.

NATUREN

Stald Tankefuld ligger lige ved Ø-havsstien og har dermed direkte adgang til to skove. I Rantzausmindeskoven mod vest er der flere ridestier til en rask galop grusveje til skridtture. Hvidkildes skov mod øst kan der kun skridtes eller trækkes igennem på vej til Saga Svendborgs ovalbane og naturområdet ved Tipsvænget.

Fra vores gård er der 800 meter til vandet, hvor vi kan bade med hestene ud for Tankefuld skov. Vi rider også til Lehnskov strand for at bade med hestene.

UNDERVISNING PÅ ISLÆNDERE

Der er mulighed for undervisning på Stald Toftedal hos Susanne Dannaher (Toftevænget 80, 5700 Svendborg). Stald Toftedal ligger 3 km herfra, så man kan ride gennem skoven eller køre dertil. Susanne har mange års erfaring med islændere og er en fantastisk underviser, så vi rider eller kører til Stald Toftedal et par gange om ugen. Sophia startede med at ride islandske heste hos Susanne, og vi elsker fællesskabet derovre med juleture, mini-ridelejr og almindelig hygge med snak om vores isheste.

OVALBANE

Saga Svendborgs flotte islænderanlæg med ovalbane og passpor ligger en 20 minutters skridttur gennem skoven. Her må du ride, hvis du er medlem af Saga Svendborg.

RIDEHUS

I Tankefuld Rideklub i Skovsbo, kan man leje sig ind for at bruge et af ridehusene. Det tager 15 min. at ride dertil gennem skoven – eller man kan lige smutte derop ad Tankefuldvej.

RIDETURE OG UNDERVISNING