DEBAT

Tankefulde

STATISTIKKER OG UNDERSØGELSER

Jeg ser nærmere på anbefalinger og holdninger til avl af den islandske hest og konsekvenserne af at følge dem. Jeg undersøger avlen i Danmark og sammenligner den med avlen i andre lande. Jeg laver deskriptive statistikker baseret på data fra WorldFengur og laver spørgeskemaundersøgelser om emner, som jeg finder interessante og gerne vil blive klogere på. Jeg laver en række årlige statistikker om, hvor mange føl danske avlere får, og hvilke hingste, der anvendes i avlen. Og så hænder det, at jeg laver lidt mere finurlige statistikker, fx i Tankefuld Julekalender 2023. Jeg er en nysgerrig datatosse, der gerne vil være med til at kvalificere debatten om den islandske hest 🙂

Susanne Linnet Aagaard

ISLÆNDERFOLKET I DANMARK - HVEM ER VI?

Spørgeskemaundersøgelse om hvem vi islænderfolk i Danmark er

Fællesnævneren for islænderfolket er vores store kærlighed til den lille robuste hest – og at det er let at få for mange heste. Derudover er islænderfolket meget forskellige. Der er eliteryttere og avlere, som er dem der sætter retningen i den danske islænderverden. Der er allround rytterne, der bare nyder den alsidige hest med det gode sind, og der er skovtursryttere der bare elsker naturhesten. Der er trænere, undervisere, kåringsryttere og andre, der har den islandske heste som levevej. Der er små og store avlere, der sørger for at der er heste til alle. Og så er der dem, der har islandske heste som terapi eller blot for hyggens skyld.

Så hvem er vi, islænderfolk i Danmark? Det spørgsmål har vi forsøgt at finde svar på i en spørgeskemaundersøgelse, som 846 islænderfolk har besvaret spørgeskemaet i nov/dec 2023.

Resultatet af undersøgelsen finder du ved et klikke på billedet af forsiden af rapporten eller via dette link.

Islænderfolk i Danmark - hvem er vi - forside

ISLANDSKE HESTE - HVOR MANGE HAR VI OG FÅR VI FLERE?

Spørgeskemaundersøgelse om markedet for den islandske hest

I foråret 2023 har markedet for islandske heste været svært at gennemskue. Der har været heste til salg til overraskende høj priser og til overraskende lave. Nogle avlere har pludselig sat rigtig mange heste til salg, og alligevel synes der samtidig at mangle helt almindelige rideheste.

Det marked ville vi gerne blive klogere på, og har derfor lavet en spørgeskemaundersøgelse, som 350 hesteejere har deltaget i. De har svaret på spørgsmål, der fortæller noget om

størrelse og sammensætning af deres hestehold og forventninger til ændringer – får de flere eller færre?
markedet for islandske heste, om udbud og efterspørgsel samt prisniveau.
forventninger til ifolinger og salg af bedækninger i 2024 i forhold til i 2023.
hvilke faktorer, der har betydning for størrelsen af folks hestehold.

Resultatet af undersøgelsen finder du ved et klikke på billedet af rapportens forside eller via dette link.

Islænderfolk i Danmark - Islandske heste - hvor mange har vi og får vi flere - forside

TANKEFULD JULEKALENDER 2023

Julekalender med sjove, nyttige, skøre og helt overflødige informationer til eftertanke

Tankefuld Julekalender 2023 skulle gerne give et par aha-oplevelser og gode grin – og tanker som ”Okay, det var fedt at vide” eller ”Stop din data-tosse” 🙂 I kalenderen ser vi på spørgsmål som fx:

Hvilken udvikling i BLUP har DK, DE og SE haft?
Avler tyskerne flere ”farveheste”, end danskerne?
Hvilke farver eller aftegn fik danske føl i 2023?
Man kan ikke ride på en farve, men kan man kåre en farvet hest godt?
Er der sammenhæng mellem BLUP og farve?
Hvor mange kilo hestemøg fjerner en helt almindelig hesteejer i gennemsnit?

Hele julekalenderen finder du ved et klikke på billedet af forsiden eller dette link.

KÅRINGSRESULTATER PÅ TVÆRS AF LANDE

Analyse af kåringsresultater før og efter de nye retningslinjer fra 2020

I 2021 var det meget snak om, at bedømmelserne til kåringerne var helt skudt ved siden af. FEIF havde indført nye regler i 2020, og det var implementeringen af disse, der var utilfredshed med. Det var holdningen, at de var implementeret hårdt uden for Island, mens der ingen ændringer var på Island – her bedømte man stadig efter de gamle regler. Da jeg er et nysgerrigt menneske, satte jeg mig efter kåring 2 i Herning derfor til at undersøge kåringsresultaterne. I starten kiggede jeg kun på 2021 og 2020, men jo flere år jeg tog med, jo mere blev det tydeligt, at der har været problemer med sammenlignelighed på tværs af lande og årgange i mange år.

Jeg lavet en analyse af kåringsresultater fra 2000-2021. Formålet med analysen er at klæde alle aktører i islænderverdenen på til en faktabaseret dialog om, hvordan vi sikrer, at kåringer bliver sammenlignelige på tværs af årgange og landegrænser.

Alle data er trukket i WorldFengur og hentet fra FEIFs hjemmeside.

Du åbner rapporten ved et klikke på billedet af forsiden eller dette link.