Mor og datter 💕 Tillykke med de 4 år i dag, Glóey 🇩🇰
... See MoreSee Less
Vores 2-årige Alpehest Óskamey fra Tankefuld - hun er en heldig hest 🍀
... See MoreSee Less
Så er årets høst i gang 😅🌼💪
... See MoreSee Less
Når man flytter heste til nye marker, er der ofte mulighed for at tage billeder, hvor de ikke blot står med mulen i græsset 😆
... See MoreSee Less
Alfa og Ólína skal lære trafik at kende, inden de skal rides ud i efteråret. Vores marker ved gården ligger ikke ud til nogen vej, hvorfor vi har flyttet de to hopper op på fold langs vejen ved siden af drengene. Det skabte opmærksomhed hos drengene 😆
Der er rigelig strøm på hegnene, så vi forventer at de bliver på hver sin mark - men det er nu altid lidt nervepirrende at lukke ud og se på adfærden 😅
... See MoreSee Less
Sophia tager på ferie, og derfor var det tid til sidste tur på Grisling og sidste kys ❤️❤️❤️
... See MoreSee Less
Jeg øver mig i at tale med vores heste, hvilket godt kan kræve flere forsøg, inden det jeg siger giver mening 😅 Grisling får snart et nyt hestemenneske, og det ville jeg fortælle ham. Jeg startede med noget ala “hende den søde dame bliver din nye ejer” og “så flytter du til Nordsjælland” 🤗 Der var ingen respons, og jeg kunne godt fornemme, at det overhovedet ikke gav mening for ham. Så jeg tog mig sammen og fokuserede på at give ham et billede i stedet. Jeg sagde “nu skal du på mange flere ture i skoven med den søde dame” og visualiserede tølten i skoven hen mod mig med Grislings ører helt fremme og store grin hos rytteren …. Og så fik jeg denne søde respons ❤️❤️❤️
... See MoreSee Less
Der er et privilegie at bo på landet med natur og islandske heste ❤️🍀🐴 Og nogle gange er det også blot hårdt arbejde, fx når man får leveret hø midt i hedebølgen 😅
... See MoreSee Less
På vej gennem skoven fra den ene mark til den anden. De unge drenge er alle helt cool i blæsevejret - og Alvar går nu mest tur med sig selv 😆
Tak for hjælpen Merete 🥰
... See MoreSee Less
Når det er varmt og der er mange insekter, får hopperne hø 1-2 gange i løbet af dagen, så de ikke står sultne og småsure i løsdriftene, mens der er insekter udenfor 🌾🐴❤️ De går først op på den bagerste mark om aftenen for at græsse. Det er heldigvis ikke lige så slemt nu, som da der var hedebølge 😅
... See MoreSee Less
Elsker drengenes løb ned ad Bakken ❤️ Kan lige nyde den et par dage mere, inden de flytter fold. Så kan vi også få fjernet engbrandbæger her på marken, da det er helt umuligt sammen med de fire altid meget hjælpsomme drenge 😆
... See MoreSee Less
Smukke, milde Ófeig fra Grydegård er scannet drægtig med Garpur fra Carlshøj ❤ Garpur er kåret med 8,17 og er far til fire af de heste, som vi har avlet. Dermed får vi to føl efter Garpur til næste år 🤩
Farvemæssigt er hun lidt speciel, da hun er jarpur-brun-broget med dobbelt brunt gen (Ee, AA). Hun har broget koblet på sit røde gen. Med Garpur kan hun avle palimino, rød-broget, moldot og jarpurbrun med eller uden broget 🐴🦄
Ófeig er en stor og smuk 5-gænger med en meget stor skridt. Hun er 10 år og 142 cm. Hun er langbenet og velproportioneret med god skulder og ryg. Hovedet er fint og udtryksfuldt, og halsen er lang. Hun har lang, kraftig pandelok, man og hale. Hendes sind er i topklasse, og hun tager alt med oprejst pande. Hun er meget kontaktsøgende og nyder al opmærksomhed.
Ófeig er efter hingsten Sokki fra Omø, der er kåret med 8,35 🌟 Mor er Meyja frá Völlum, der er efter Kormákur frá Flugumýri II kåret med 8,30 og med 1. præmie for afkom ✨
Ófeig bruges kun til avl, da hun som 2 1/2 års fik en kronisk skade på sit højre knæ.
I 2021 fik hun sit første føl Ragnar fra Hedegaarden hos tidligere ejer, Pauline. Som ridehest har han været meget samarbejdsvillig og har haft let ved at lære 🐴
I august 2022 fik hun et skønt hoppeføl Trítla fra Tankefuld efter Sævar fra Teland. Trítla er den vildeste gummibold med bevægelser, der går gennem hele kroppen 🐎
I maj 2024 fik hun det sødeste hingsteføl Alvar fra Tankefuld efter Logi frá Þúfum. Han er en lækkermås med X-faktor og tølt i alle tempi 💥
Ófeig er en fantastisk mor og trives i rollen. Hun tager også gerne de andre hoppers føl og unghopperne under sine vinger, som en god legetante – og de elsker hende 🥰
Vi glæder os til en ny Garpur-kombination hos os og krydser fingre for, at alt går godt, når Ófeigs fjerde føl ankommer i midten af maj næste år 🙏❤
... See MoreSee Less
Så er Ólína hjemme igen, og hun blev hilst velkommen i flokken 🐴🦄 Sådan en genforening giver ofte gode billeder, men det var nu mest Glóey, der viste sig frem 😄
... See MoreSee Less
Den frække tøltmaskine Kvik fra Glyngøre er scannet drægtig med Garpur fra Carlshøj 🤩 Garpur er kåret med 8,17 og er far til fire af de heste, som vi har avlet. Med Kvik-Garpur-matchet ønsker vi at lave en helsøskende til Ástríkur fra Tankefuld 🌟
Kvik er Sophias hest, og sådan har det været fra første færd. Kvik er en skøn hest at ride – flotte gangarter, masser af energi, samarbejde og sin egen mening. Fra jorden er Kvik et nussehoved, der både slikker Sophia i hoved og skubber til hende, hvis hun vil noget andet ❤
Kvik er efter Trúr fra Wetsinghe 💥 Til kåringen opnåede han 8,48 for rid som 4-gænger, og han vandt VM for 6-års hingste i 1999. Kviks mor er Kvik frá Stóra-Hofi, der er kåret med 7,57 som 4-gænger. Både Kviks far Trúr fra Wetsinghe og Kviks morfar Stígur frá Kjartansstöðum har ærespræmie for afkom.
Sophias drømme disciplin er T2 med tølt for løse tøjler. Det blev der trænet til på marken i 2018 i grime og uden sadel, mens føllet Aradís løb ved siden af. Det blev til masser af undervisning hos Susanne Dannaher i løbet af vinteren, og i foråret 2019 kvalificerede Sophia og Kvik sig til både T2 og V1. Begge discipliner blev redet med helt fine bedømmelser 🌟
Kvik er flokkens leder, dvs den, der går foran – men hun er ikke den stærkeste hest i flokken, og hun viger for de andre ridehopper.
Kvik er en hest til hygge og leg, og hun elsker friske galopture på mark og i skov. Kvik er samtidig hesten med potentialet til de høje klasser på stævnebaner. For Sophia er hun en allround hest, som Sophia er vokset og har udviklet sig med gennem årene. Og i familien er hun en stor personlighed, der altid kommer os glad i møde. De seneste år har hun dog primært været avlshoppe.
I maj 2018 fik Kvik det sødeste hoppeføl Aradís fra Tankefuld efter Ámur fra Flugsæl. Hun er bygningskåret med 7,80 som 3 års. Aradís er en tøltmaskine og en god stabil ridehest.
I juni 2021 fik hun det lækreste hingsteføl Ástríkur fra Tankefuld efter Garpur fra Carlshøj. Ástríkur har naturlig bæring, fremdrift og en lethed i alle gangarter. Tølten med flot løft og takt sad i skabet efter 6 ugers ridning.
I juni 2022 fik Kvik sit tredje føl efter Sophias drømmehingst Muni fra Bendstrup. Det blev en stor og viljestærk hoppe Kvika Drotning fra Tankefuld, der minder meget om sin mor.
Kvik er en fantastisk mor, der er meget opmærksom på sine føl.
Kvik er 18 år og måler 143.
Vi glæder os helt vildt til et ny Kvik-føl - en Ástríkur kopi - og krydser fingre for at alt går godt, når hendes fjerde føl ankommer i starten af maj næste år 🙏🐴
... See MoreSee Less
Søde, milde Bjórdís fra Langdamgaard er scannet drægtig med Glymur frá Sauðárkróki, og der er en særlig historie bag det match ❤
Da vi i 2019 hentede 1 år gamle Bjórdís hos avler Gitte Thoft, sad vi i bilen på vejen hjem og diskuterede, hvilke hingste vi kunne tænke os at bruge til vores kommende avlshoppe. Sophia var smaskforelsket i Fokus fra Nøddegården 🌟, så ham skulle vi helt sikkert bruge på et tidspunkt. Men nu er det jo sådan, at Stald Overgaards Glymur frá Sauðárkróki er far til Fokus, og med en flot kåring på 8,39 som 4-gænger, så er valget faldet på Glymur i år 🤩. Vi håber, at han giver lidt længere ryg (Bjórdís avler lidt kort), god lang hals, en velrejst front og naturligvis masser af tølt. Sindet bliver det bedste med de to forældre 🐴🦄
Bjórdís er Sophia og Susannes fælles avlshoppe. Hun er cremellofarvet (ee, Aa, Cr/Cr), og vi er vilde med farverne palomino, moldot og glóbrunn, som hendes afkom kan blive. Ud over farven og et godt sind er Bjørdís 5-gænger med taktfaste gangarter og let til tølt. Hun har en god højde, fin afstamning og masser af man og hale. Med et avlsmål om at lave dejlige skovturs- og fritidsheste, har Bjórdís alt det, vi ønsker i en avlshoppe 🥰
Bjórdís er efter hingsten Kraftur von Winkelsett (kåret med 8,07), der er en alsidig konkurrencehest, der opnået gode resultater i både sport og alrid. Morfar er Garpur fra Carlshøj (kåret med 8,17). Ham har vi brugt en del i avlen med fire skønne føl, og Kvik og Ófeig bliver også ifolet med ham i år.
Bjórdís er tillidsfuld og mild af sind, og hun er en rigtig kælepotte. Hun har et skønt hestesprog og kan med alle heste. Hun gyder olie på vandet i hoppeflokken, når bølgerne går højt, tager pænt imod nye heste og er sygepasser, når nogen skal isoleres. Hun er staldens elverhest – sådan én, som enhver stald bør have.
Bjórdís blev vejledende bygningsbedømt med 7,94 som 3 års. Hun er 8 år og måler 138 cm.
I august 2022 fik Bjórdís det smukkeste hoppeføl Glóey fra Tankefuld efter Sævar fra Teland 🌟 Glóey blev Årets hoppeføl til Best in Breeding i 2022.
I april 2024 fik hun et stort og smukt hingste føl Björgvin fra Tankefuld efter Logi frá Þúfum 💥
Bjórdís stortrives som avlshoppe. Hun fungerer helt super i stod, kommer let ifol og har det godt under sin drægtighed. Hun skal dog være under opsyn ved foling, da hendes føl er meget store, når hun foler, og hun skal have lidt hjælp.
Hun er bedstevenner med Ófeig, og derfor skal de to hopper naturligvis have føl sammen år.
Vi krydser fingre for at alt går godt, når hendes tredje føl forhåbentlig ankommer i starten af maj næste år 🙏🦄
... See MoreSee Less
Jubihhhh – så er Kvik og Bjórdís begge to scannet drægtige ❤️❤️❤️
En nærmere præsentation af årets to første ifolinger følger senere 🤗
... See MoreSee Less
Vi bor med natur og i natur. Vores heste går i flok på store marker, og vi vil gerne have blomster og insekter i markerne. Det har vi også fået, ikke mindst på den bagerste mark, som ikke bruges fuldt ud hele året.
I dag har jeg så slået en del af marken, så vi kan få en lidt bedre balance mellem græs til heste og blomster til insekter. Vi har rigtig meget kællingetand, som sommerfugle, bier m.fl. elsker. Det er selvfølgelig rigtig fint, men efterhånden er der mere kællingetand end græs. I år slår vi derfor lidt tidligere på sæsonen, så græsset - og det vil sige hestenes foder - også får en chance.
Jeg gik nogle runder på marken for at se efter dyrebørn, som ikke skal slås ihjel med slagleklipperen. Vi har mange hjorte, harer og fasaner på marken og de mange ”reder” på marken tyder på, at der er kommet en del rålam og harekillinger, også i år. Jeg ser også efter blomster, som er gode for biodiversiteten og hestene, og derfor heller ikke skal slås.
Der var mange fine blomster, græshopper, sommerfugle, sværmere, bier og andre insekter. Nogle områder har jeg slået det hele, nogle er med lange bræmmer, hvor der er slået eller ikke – og så er der stadig store områder, hvor jeg først slår om nogle uger. Engbrandbæger er så få nu, at de blot kan slås med.
Jeg synes, biodiversiteten på marken er stor og bliver større for hvert år. Hele vinterhalvåret har hestene adgang til marken og græsser den helt i bund. Græsset på den er supplement til hestenes wrap og halm oppe ved gården. Fra sidst i marts har marken fred, da der er rigeligt med græs til hestene på de forreste marker. De år, hvor vi har føl, kommer den bagerste mark hurtigere i brug end år uden føl, hvor vi starter med lidt stribegræsning i juli.
Når jeg ser den mark, og den mangfoldighed af planter, insekter og vildt, der er på den, så forstår jeg ikke helt nødvendigheden af rewilding og store vildthegn. Jeg forstår heller ikke nødvendigheden af, at heste og køer skal sulte om vinteren, bide alt i bund og spise bark og buske. Et areal som vores bagerste mark bliver græsset i bund om vinteren, fordi hestene gerne vil have græs ud over wrap. Der spiser de også brændenælderne og resten af tidslerne. Marken har også perioder med fred for vores heste. Det er mens, der er allerflest blomster – og dem er der kun kommet flere af.
At jeg vælger at slå nogen af blomsterne maskinelt skyldes jo, at marken også skal producere foder, dvs. græs, til vores heste. For os er den måde at passe markerne på naturnært landbrug - og det er meningsfuldt for os 🥰🍀🐴🌸🦋🐛🌿
... See MoreSee Less
Ganske afslappende eftermiddag med slagleklipperen på den bagerste mark. Her skal der lige rettes lidt op på forholdet mellem græs til hestene og “vild med vilje” 😅
... See MoreSee Less
Når man kommer fra Island og opdager, at tidselblomster bare er det bedste ❤️
... See MoreSee Less
Tusind tak for indsparket i ulvedebatten, Rune Svendsen, Teland 🙏
“Kunne du ikke have dine heste på et mindre areal, som du godt kan hegne ind?
- Jeg vil sige nej, det kan man ikke. De her store flokke kræver store arealer. Du kan ikke trykke 26 avlshopper ind på tre hektar, og tro at det er et godt liv, siger hesteavleren.”
Link til artikel i kommentar 🤗
... See MoreSee Less
Når man egentlig skulle lave lidt lækker film af Magni, og han meget hellere vil lege giraf og spise kirsebær 😆
... See MoreSee Less
Så er lækkermåsen Alvar fra Tankefuld sat til salg 🌟 Det er virkelig tølt og charme uden ende ❤️
... See MoreSee Less
Vi leger med vand i løsdriften hos drengene for at køle lidt ned. Insekterne bidder 🥵
... See MoreSee Less
Nye fusser, sko og gode snakke 🥰🐴🧲
... See MoreSee Less
Når insekterne bare er for meget 🦟🙈
... See MoreSee Less
Alfa er hjemme igen efter at have været i tilridning hos Stald Overgaard. Nu får hun en god lang sommerpause i flokken 🐴❤️🦄
... See MoreSee Less
Islænderfolk om ulve i Danmark 🐴🐺🦄
Nu er den klar: Undersøgelsen af, hvordan islænderfolket ser på ulve generelt og ulve i nærområdet 🌿
790 personer har besvaret spørgeskemaet, hvilket jeg synes er ganske flot! 👏 Fra min tidligere undersøgelse ”Islænderfolket – hvem er vi?” ved jeg, at der anslået er omkring 10.000 personer, som har islandske heste i Danmark. De 790 besvarelser svarer altså til knap 8% af dem. Om undersøgelsen er repræsentativ for hele islænderfolket, vil jeg lade op til dig at vurdere.
Der er link til rapporten i kommentarfeltet ♾️
I spørgeskemaet er der mange åbne spørgsmål, da det er vigtigt, at deltagerne i undersøgelsen har haft mulighed for at kunne svare med deres egne ord. Det har virkelig mange benyttet sig af, og de har investeret tid og tanker i undersøgelsen. Tak for det! 🙏
Her i opslaget finder du udvalgte resultater og citater sat ind i grafikker. De er som små historier. Du er velkommen til at dele som du har lyst til, eventuelt i ulvedebatter andre steder 🤗
RAPPORTENS RESUMÉ kommer her:
Det samlede billede er, at islænderfolket i denne undersøgelse er udpræget skeptisk over for ulve i Danmark, og at bekymringen er stor – både for hestene og for friheden til at have heste på den naturlige måde, som mange netop har valgt islænderen for.
Holdningen til ulve i Danmark er klar: 74% af de 790 respondenter mener, at der ikke skal være ulve i Danmark, 17% mener ja, og 10% svarer „ved ikke“. På en skala fra 1 til 10 er den gennemsnitlige bekymring 7,6, og hele 36% sætter kryds ved 10 – „meget bekymret“.
De praktiske bekymringer fylder mest. Et stort flertal er enige i, at hestene ikke længere kan gå ude døgnet rundt, året rundt, hvis der kommer for mange ulve (85% enige eller meget enige), er bekymrede for ulveangreb på deres heste (87%), mener at det ender med store hegn overalt (82%), og oplever, at begrænsningen af menneskers og dyrs frihed bliver for stor (81%). Lige så mange (81%) fremhæver, at de netop har valgt islænderen for et friere og mere naturligt hesteliv, som bliver svært at bevare med ulve i landet.
Til gengæld er der bred uenighed i de udsagn, der taler ulvens sag: Kun 16% er enige i, at ulve er vigtige for naturen og biodiversiteten, 25% i at vi skal finde ud af at sameksistere, og 20% i at det er manglende viden, der gør folk bange.
Holdningen deles i hele landet – bekymringen følger ulven. Ulve er i dag kun etableret i Jylland, og det afspejler sig naturligt i undersøgelsen: To ud af tre respondenter (66%) har ulve i nærområdet (inden for en radius på 30 km), og de findes så godt som alle i Jylland. Det interessante er, at skepsissen over for ulve er lige så udtalt på Fyn og Sjælland, hvor der ikke er ulve, som i Jylland – holdningen er altså landsdækkende. Til gengæld er den konkrete bekymring og de praktiske tilpasninger – som forventeligt – størst der, hvor ulvene er: De med ulve i nærområdet er mere bekymrede (gennemsnit 7,9 mod 7,2) og har i højere grad ændret praksis, fx ved at tage hestene på stald om natten eller ændre deres ridning.
Avlerne er en anelse mere bekymrede end de øvrige (gennemsnit 7,9 mod 7,5). De er i højere grad bekymrede for angreb og flere overvejer at stoppe med at avle.
Hvor man har sine heste betyder også noget: De, der har hestene hjemme hos sig selv, er lidt mere bekymrede og har oftere mulighed for at tage hestene på stald om natten end dem, der har hestene opstaldet hos andre.
De åbne svar bekræfter, at bekymringen er praktisk. 698 respondenter har skrevet med egne ord, og det gennemgående er, at bekymringen næsten altid er knyttet til en konkret handling eller et konkret dilemma i hverdagen med hestene – ikke til et abstrakt synspunkt om ulvens plads i naturen. De fylder mest med, at hestenes frie liv i løsdrift og på marker er truet, frygt for konkrete angreb (især på føl og ungheste), at ulvesikre hegn er dyre og alligevel ikke virker, og at det giver mere arbejde og tabte kunder. En stor del af utrygheden er foregribende: Mange uden ulve tæt på skriver „ikke endnu“ eller „kun et spørgsmål om tid“. Kort sagt: Folk skriver om deres hverdag, ikke om dyrepolitik.
Der er også en tydelig divergens. Over for det bekymrede flertal står et mindretal – tydeligst de ulve-positive (17%) – der oplever debatten som overdrevet og taler om „hysteri“ og „mangel på viden“. Omvendt afviser tre ud af fire modstandere, at det er manglende viden, der gør folk bange; de oplever deres bekymring som velbegrundet. Enkelte beskriver, at emnet splitter selve islændermiljøet.
Hårdest ramt er de store, erhvervsmæssige hold. De kan ikke bruge de gængse løsninger – store flokke kan ikke komme på stald eller hegnes ind med ulvesikkert hegn – og det er her, man finder de mest konkrete overvejelser om helt at stoppe med avl eller hestehold.
Naturpleje er et tema, som respondenterne selv rejste: Flere fortæller, at de reducerer eller helt opgiver afgræsningen af §3- og Natura 2000-arealer, hvis ulvene rykker tættere på. Endelig er en del af de hårdest berørte parate til mere vidtgående skridt: Blandt dem med ulve i nærområdet overvejer 38% at tage jagttegn for at kunne skyde ulve på egen fold.
... See MoreSee Less
Vi fodrer desværre stadig lidt, da der fortsat er for meget krudt i græsset til at hele foderindtaget er direkte fra marken. Imens nyder vi synet af dem ved foderkasserne, hvor Bára og Glóey er i gang med det sidste pelsskifte ❤️
... See MoreSee Less
En hilsen fra Óskamey i Østrig 🇦🇹 Hun står der i midten og er så sød, at man smelter ❤️❤️❤️ Og er der bare smukt ⛰️🦄🌞
... See MoreSee Less
