Melasól fra Tankefuld – DK2023200074

Melasól er et stort og velrejst hoppeføl med X-faktor. Hun er sød, tillidsfuld og selvsikker. Hun er den type hest, som vi som avler gerne vil avle mange flere af.

Melasól er Harkas andet føl, og hun er efter flotte Garpur fra Carlshøj.

Melasól, som vi ser hende:

  • SIND: Hun er selvsikker og hviler godt i sig selv. Hun har tillid til mennesker og søger kontakten til os. Hun elsker nus og opmærksomhed.
  • BYG: Hun er stor og meget velrejst med en god skrå skulder og en bred ryg. Hun har er stærkt fundament med lange, kraftige ben. Hun har kraftig og lang man og hale.
  • RID: Hun er 5-gænger med masser af tølt. Hun viser alle gangarter på marken.
  • HØJDE: Hun er en meget stor 1-års hoppe. Far måler 146 cm og mor 142 cm.
  • FARVE: Hun er glóbrun (EE, aa, n/Cr). Hun er homozygot for sort, dvs. at hun ikke kan avle heste med rød grundfarve. Hun har creamgen og kan dermed avle moldot og glóbrun.
  • FLOKADFÆRD: Hun er vokset op i en flok på 15 heste og har rigtig god flokadfærd og et godt hestesprog. Hendes mor er førerhoppe, og Melasól har også en naturlig god placering i flokken. Hun kan ikke forventes at blive underhest, når hun vokser op.
  • TRÆNING: Hun kan have grime på og kan gå alene med os på små ture på gården. Hun har prøvet at stå bundet og har haft smed. Hun kan læses i trailer med og uden sin mor. Hun er blevet miljøtrænet med presenninger, bolde og poser sammen med de andre unge. 

Melasól er passet med vitaminer, smed, ormekur mm.

Melasól er til salg til rette hjem (RESERVERET).

8-10 måneders følbasse i vinterpels

Stort føl med X-faktor

Føllet vokser til og får en legekammerat

De første dage

Afstamning

Melasól er efter hingsten Garpur fra Carlshøj, der har flotte gangarter og et super godt sind. Hun er halvsøster til Kátína, Álfablesí og Ástríkur, der har samme far, og til Magni, der har samme mor.