Raketta fra Nørskovgaard - DK2017200123

SOLGT

Raketta er vores Benjamin – ung og fræk – som vi købte 6 mdr. gammel. Hun er den første unghest, der kom til flokken og rollen som den lidt frække unge har hun stadig.

Hun er en smuk og elegant hoppe med en stor personlighed. Hun er sodrød i mange nuancer, som skifter hen over året.

Raketta har Kolkousheste i anerne, hvilket tydeligt ses i hendes temperament. Hun er rolig, nervefast og selvstændig. Hun ser ikke spøgelser nogen steder og ser alt nyt, som noget der skal undersøges. Hun kan sagtens forlade flokken og gå ud alene. Hun er mentalt stærk, og vi har måttet arbejde en del med at overbevise hende om, at vi mennesker gerne må bestemme, og at det også er sjovt at samarbejde med os.

I maj 2021 fik Raketta det smukkeste hingsteføl Álfablesi fra Tankefuld efter Garpur von Carlshøj, og i juni 2022 fik hun et skønt hoppeføl Sía fra Tankefuld efter Albert fra Store Hede. Begge gange var hun let at ifole, hun har folet uden problemer, og hun har passet sine føl – men kun at være avlshoppe, er ikke nok for hende. Hun keder sig, hvilket er årsagen til, at vi sælger hende. Hun skal ud at opleve noget 🙂

I marts og april 2023 har Raketta været i tilridning hos Stine Overgaard. Hun kan stop på fløjt, har fremdrift og vælger alle 5 gangarter under rytter. Hun er ikke gangsat, så tølten er ikke ren endnu. Hun har bløde bevægelser, som det er lette at side i. Hun elsker at komme på tur alene. Nu holder hun pause, så hun kan fordøje det hele mentalt.

Raketta som ridehest:

  • SIND: Raketta er robust, rolig og hviler meget i sig selv. Hun har fra føl af været selvstændig og går gerne fra flokken. Som ridehest ser vi nu, hvordan hun gerne vil rides ud alene. Hun er en opmærksom og mentalt stærk hest med god vilje. Miljøtræning med presenninger og lign. tager hun med stoisk ro.
  • BYG: Bygningskåret med 7,66 som 3 års (8 for hoved, hals/skulder/mankekam, ryg/kryds og proportioner). Hun er meget velrejst og præsenterer sig flot.
  • RID: 5-gænger med masser af pas og hastighed. Hun kan skridte, trave, tølte og galoppere på banen og på tur. Hun har været i 8 ugers tilridning, hvor det er tydeligt, at hun stortrives på skovture, og synes træning i ridehus og på bane er træls. Hun kræver en rutineret rytter til at fortsætte hendes uddannelse som ridehest.
  • HØJDE: 142 cm (Målte 138 cm som 3-års til bygningskåring).
  • FARVE: Mørk sodrød med stjerne.
  • FLOKADFÆRD: Raketta fungerer rigtig godt i en flok, hvor der er plads til, at hun kan trække sige. Hun søger ikke konflikter, og går hellere lidt egenrådigt væk fra flokken fremfor at underkaste sig. Hvis hun har for lidt plads og bliver presset, så tager hun slagsmålet.

Raketta er til salg som skovturshest, da det er i på tur i naturen, at hun virkelig trives som ridehest. Her får du som rytter en positiv hest, der byder på masser af gode oplevelser.

 

Oktober 2013: Raketta har fået nyt hestemenneske, der bare er det helt rigtige match til hende. De får det skønt sammen begge to!

Nytilredet 6 års hoppe

Følhoppe som 4 års og 5 års

En smuk og elegant 3 års hoppe

Frækt føl og unghoppe

Afstamning

Raketta er efter Ámur fra Flugsæl – en stor dejlig hingst med det bedste sind, store bevægelser og det flotteste garn.  Desværre døde han i 2018, så vi er heldige at have to af hans afkom. Raketta er halvsøster til Aradís.