Aradís fra Tankefuld – DK2018200282

Aradís er en 6-årig stor, smuk konehest med super let til ren tølt (naturtølter). Hun har en dejlig trav og galop med bløde bevægelser.

Aradís er en stor, robust og mild hoppe, der kender sin plads i flokken. Hun er meget kontaktsøgende og tillidsfuld overfor os mennesker.

Aradís er sortbrun med pseudoål og har et kæmpe garn med dobbeltman. Hun har god højde og en lang ryg med en godt markeret manke.

Aradís – eller Ari som hun hedder i daglig tale – er Kviks første føl og Sophias lille ønskeføl. Hun er vokset op i hoppeflokken og har været hjemme på Stald Tankefuld om vinteren, hvor vi har miljøtrænet et par gange og har haft hende med i skoven. Om sommeren har hun været på unghestefold. Hun går let i trailer og er blevet kørt flere gange uden problemer.

Hun er efter Ámur fra Flugsæl, og er dermed halvsøster til Raketta. Hun har stærke Kolkuós-linier på begge sider af stamtavlen. Hendes mor Kvik er efter Trúr frá Wetsinghe efter legenden Týr vom Rappenhof.

Hun er fået hingsteføllet Lifandi efter Sævar fra Teland og hoppeføllet Kátína efter Garpur fra Carlshøj.

 

Aradís som avlshoppe og ridehest:

  • SIND: Arí er robust, rolig og mild hoppe. Hun har fra føl af været tillidsfuld og selvstændig. Hun er en opmærksom, meget kontaktsøgende og meget samarbejdsvillig. Miljøtræning med presenninger, bolde, kegler og lign. er hun nysgerrig og helt afslappet. Hun er nem at læsse i trailer og står stille under kørsel. Hun er fremadsøgende uden tænding.
  • BYG: Bygningskåret med 7,80 som 3 års (8 for hoved, ryg/kryds, proportioner, hove og hårpragt). Hun er en stor hoppe med en god balance i proportionerne, en bred ryg, høj mankekam og er middelhøj ansat hals.
  • RID: 5-gænger med let til ren tølt og den blødeste galop med godt løft i begge gangarter. Hun viser en fin trav, der først er kommet i 2023/24. I foråret 2024 har hun været i tilridning hos Stald Overgaard, og efter en pause er hun tilbage hos Stine Overgaard for yderligere en måneds træning i juni. Hun har meget bløde gangarter, som det er let at sidde i.
  • HØJDE: 144 cm (Målte 141 cm som 3-års til bygningskåring).
  • FARVER: Sortbrun uden aftegn.

 

Aradís er passet med smed, ormekur og vaccinationer.

Aradís er til salg til rette hjem.

Aradís som ridehest, 6 år

Aradís som mor for Lifandi og Kátína, 4-5 år

Aradís er blevet en ung hoppe, 1-3 år

Det frække føl Arí

De første dage

Så kom hun til verden, den lille Aradís – eller Ari som hun bliver kaldt. Kvik fik sit første føl den 27. maj 2018 og hele familien og hesteflokken havde fornøjelse af at se folingen på passende afstand. Det gik stille og roligt – på filmen her ses det første lille vrinsk:

Afstamning

Aradís er efter Ámur fra Flugsæl – en stor dejlig hingst med det bedste sind, store bevægelser og det flotteste garn.  Desværre døde han i 2018, så vi er heldige at have to af hans afkom.

BLUP