Glóey fra Tankefuld – DK2022200588
Glóey har betaget os fra første færd. Hun har et mildt og imødekommende sind som sin mor. Hun er rigtig godt bygget og er meget smuk og feminin i sit udtryk.
Årets Hoppeføl 2022 blev Glóey kåret som til Best in Breeding. Vi er ganske stolte af det resultat, der for os viser, at farveavl ikke står i vejen for at avle gode heste.
Glóey er Bjórdís første føl og er efter fantastiske Sævar fra Teland. Vi valgte Sævar for at få tilført bedre tølt og bedre ben, og det fik vi!
Glóey, som vi ser hende som unghoppe:
- SIND: Hun er sød og mild og efter en vinter med ekstra foder er hun nok blevet lidt af en tiggeprinsesse. Hun er en enmandshest, der kun er opsøgende overfor dem, hun kender. Hun er en tillidsfuld overfor sine mennesker, men lidt forsigtig overfor nye ting. Hun har mere tænding end sin mor, så hun forventes at blive en hest med middel vilje.
- BYG: Hun er en meget velrejst og ædel hoppe med en rigtig god skulder. Ryggen er bred om end lidt kort. Hun har et godt fundament med lange, stærke ben.
- RID: Hun viser masser af tølt og er 5-gænger, da vi har set alle gangarter på markerne. Hun er ren-taktet i alle gangarter.
- HØJDE: Hun bliver en mellemstor hoppe, og her 3½ år gammel måler hun 140 cm . Far måler 141 cm og mor 138 cm.
- FARVE: Hun er palomino uden aftegn.
- FLOKADFÆRD: Hun er vokset op i en flok på 12-17 heste og har god flokadfærd. Hun har en god plads i hoppeflokken og er midt i hierarkiet blandt de unge. Men i takt med at de unge er flyttet hjemmefra, er hun blevet lavest i hierakiet.
Glóey blev vænnet fra, da hun var 8 mdr. Hun er passet med vitaminer, smed og ormekur.
Glóey er til salg til rette hjem.
Unge smukke Glóey 0-3 år
Afstamning
Glóey er efter Sævar fra Teland – en smuk rødblak hingst, der giver afkom masser af tølt, gode ben og godt sind. Mor er vores smukke, milde Bjórdís.















































































































































